Niels Ebbesens Venner

Foreningen blev grundlagt den 2. november 1977 med politiassistent og tidligere modstandsmand Victor Horn som første formand.

Foreningen er hjemmehørende i Randers.

Vores formål er at ære og bevare arven fra helten Niels Ebbesen samt skabe fællesskab og venskab blandt vores medlemmer.

Foreningen tildeler et hæderstegn "Niels Ebbesen Medaljen" til personer, som har udvist særlig forsvarsvilje og/eller har styrket dansk sammenhold og frihedsånd.


Medaljen:

Niels Ebbesen Venners hæderstegn

Foreningen tildeler et hæderstegn "Niels Ebbesen Medaljen" til personer, som har udvist særlig forsvarsvilje og/eller har styrket dansk sammenhold og frihedsånd.

Hvem var Niels Ebbesen?

Beretningen om Niels Ebbesen kom frem i midten af 1340’erne, hvor den fremgår af en krønike for så vidt af god kvalitet, men som er skrevet af en jyde, der var modstander af holstenervældet.

I 1500-tallet blev der skrevet en folkevise om Niels Ebbesen, og dyrkelsen af ham som nationalhelt blev en del af tidens beundring for den danske middelalders historie.

Niels Ebbesen statuen i Randers

På Rådhustorvet i Randers blev der i 1882 på datoen for hans dødsdag den 2. november 1340 opstillet en statue af Niels Ebbesen. Den 7 meter høje statue, hvoraf de 4 meter er sokkel, er støbt af kanoner fra orlogsskibet Dannebrog, der sank i 1710 i Køge Bugt. Den danske stat blev spurgt, om den ville bidrage med materialet fra de kanoner, der var fisket op.


Statuen er et resultat af et lokalt initiativ med opbakning fra resten af Danmark: Da den lokale lille sangforening ”Orfeus” blev opløst i 1874, skulle foreningens medlemmer tage beslutning om, hvad de overskydende 100 kr. skulle bruges til. Blandt de 11, der foreslog, at pengene skulle bruges til et allerede foreslået mindesmærke for Niels Ebbesen, var bagermester og senere landstingsmand Herman Stilling.

Efter mange års slid, hvor især Herman Stilling arbejdede for sagen, blev statuen endelig afsløret den 2. november 1882 på årsdagen for slaget ved Skanderborg 1340, hvor Niels Ebbesen blev dræbt sammen med mange andre gode Danske mænd.

Købmand J.H. Heerford fra komitéen bag monumentets opstilling foretog afsløringen, og Borgmester C. Fischer modtog statuen på byens vegne. Monumentets skabere, F.E. Ring og Vilhelm Dahlerup, var til stede ved indvielsen, der i øvrigt foregik i regnvejr.


Indskriften lyder:

GUD GLÆDE DIN SJÆL NIELS EBBESEN


Efter tabet af Sønderjylland i 1864 skyllede en nationalromantisk stemning over landet. Nationen havde brug for danske helte, og dette monument og andre monumenter for Niels Ebbesen blev en slags uofficielle monumenter for krigen i 1864 og Danmarks tab af Sønderjylland.


Fremstillingen af Ebbesen som frihedssymbol og nationalhelt begyndte allerede i årene kort efter mordet i folkeviser, krøniker og senere i politiske sammenhænge: I tiden omkring 2. verdenskrig blev han brugt både fra pro-tysk og anti-tysk side. Det danske nazistparti (DNSAP) brugte hans mindestatue fra Randers i en propagandapjece. Modsat brugte den danske digterpræst Kaj Munk Niels Ebbesen som symbol på modstandskampen i et skuespil.

I dag bruges Niels Ebbesen i flere forskellige sammenhænge. Heriblandt som monument i Skanderborg, i forbindelse med et spisested i Randers og som figur i skønlitterære romaner.

Mere end 650 år efter mordet bliver mindet om Niels Ebbesen således stadigvæk holdt i live: Komiteen Niels Ebbesens Venner, stiftet i 1977, nedlægger på årsdagen for Niels Ebbesens død blomster ved monumentet.

Niels Ebbesens Venner

Styrkelse af samfundet

Niels Ebbesens Venner arbejder dedikeret på at styrke samfundet

gennem en række initiativer og foreningens almennyttige formål:

- at styrke og bevare kongehus, fædreland og demokrati,

- at styrke og bevare forsvarsviljen i det danske samfund,

- at styrke folkets nationale ånd og holde de nationale minder i hævd,

- at knytte medlemmerne sammen ved afholdelse af møder,

  sammenkomster og kulturelle aktiviteter,

- at tilsikre, at Niels Ebbesens ånd og navn aldrig må blive glemt.

- at tildele et hæderstegn "Niels Ebbesen Medaljen" til personer,

  som har udvist særlig forsvarsvilje og/eller har styrket dansk

  sammenhold og frihedsånd.

Niels Ebbesens Venner

Vær med til at foreslå og deltage i aktiviteter arrangeret af Niels Ebbesens Venner.

Ring for at høre mere: 5032 4905

Motivet på soklen illustrerer vers 68 i visen om Niels Ebbesen: 

"Så gæsted han en kjærling,
hun havde ikke uden to leve;
den ene gav hun Niels Ebbesen,
for han slog den kullede greve."

Seneste nyt fra vores forening

De seneste begivenheder og aktiviteter i vores forening.

Hovedpunkter fra den ordinære generalforsamling lørdag den 4. november 2023:

- Morten og Jesper Lindholt modtog Niels Ebbesen medaljen for

  deres arbejde med "Biler til Ukraine".

- Valg af formand. Jan Fagerlund genopstiller ikke.

- Bestyrelsen: Palle Norit fratræder, Per Bach Madsen indtræder.

- Efterfølgende middag på Slotskroen.

Ny formand:

Poul Erik Rohde var indstillet af bestyrelsen og blev valgt som ny formand for Niels Ebbesens Venner.

Den 24.  februar var der arrangeret sammenkomst i Lystrup for projektets deltagere med foredrag, sang og musik samt hyggeaften med spisning.

Clifford Lossin er ikke længere blandt os.

Cliff faldt for nogle måneder siden i deres sommerhus og slog hovedet. På hospitalet fandt de ud af, han også havde kræft, som han så kom i behandling for. Desværre forgæves.

Cliff var en af de første bærere af Niels Ebbesen Medaljen og var den, der havde ansvaret for at arrangere årets taler til generalforsamlingerne. Medaljen fik Cliff i sin tid overrakt af stifteren Victor Horn selv. Cliff, der var naturelsker, tidligere efterretningsofficer, inkarneret jæger og mangeårigt medlem af Skipperlauget af 1780, Bombebøssen og 'Lillebjørn', er ikke mere blandt os. Æret være vor gode ven Cliffs minde.


I Sct. Clemens Kirke var der fanevagt og familie, venner, kollegaer og ikke mindst kammerater fra forsvaret, var mødt op til et sidste farvel. Præsten talte smukt om Cliffs mange interesser og alle de steder og alle de mennesker, der nu må undvære Cliff.

Lørdag den 25. maj blev Aia Fog tildelt Niels Ebbesen Medaljen ved et arrangement på Memphis Mansion i Randers.

Det er tredje gang, at en formand for Trykkefrihedsselskabet modtager Niels Ebbesen Medaljen: både Lars Hedegaard og Katrine Winkel Holm er tidligere blevet hædret.

Per Bach Madsen påhæfter medaljen.

Ejer af Memphis Mansion og medaljemodtager Henrik Knudsen viser rundt og fortæller.

Søndag den 15. september 2024:

 

Medaljetildelingen foregik denne gang på Lynge Præstegård, hvor bestyrelsesmedlem og sognepræst Martin Corfix dekorerede det tidligere BOPA-medlem med dæknavnet ”Thor", Ejgil Borch.

Ejler Borch er først for 3-4 år siden begyndt at fortælle om sin tid i BOPA. Før havde han aldrig fortalt hverken sine børn eller børnebørn om det, men blot passet sit arbejde som maskinmester på Hundested havn. Holdningen var, at han bare gjorde det, hans skulle ved at gå ind i modstandskampen. Han er aldrig blevet hædret af hverken staten eller i offentligheden for sin indsats, da han som blot som 17-18-årig udviste forsvarsvilje og frihedsånd ved at gå ind i den væbnede modstand mod den tyske besættelsesmagt. Han deltog bl.a. i BOPA i sabotagen mod det tyske benzindepot Tankstelle i Vanløse; sabotagen mod radiofabrikken Always i Boyesgade, der producerede blandt andet styringsgrej til V2-bomber; sabotageaktion mod Cheminovas afdeling i Mørkhøj m.m.”

Der synges "Jeg ser de bøgelyse øer" og "En lærke letted".

Omgivet af sine døtre fortalte "Thor" om flere af de aktioner han havde deltaget i under besættelsen.

På baggrund af Jan Fagerlunds utallige mails til medlemmerne, hvori han udtrykte mistillid til bestyrelsen, chikanerede foreningen ved inddragelse af samtlige medaljer, slettede hjemmesiden, bagvaskede og forsøgte karaktermord på formanden samt opfordrede til medlemsflugt, besluttede bestyrelse at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling. 

Den siddende bestyrelse trådte tilbage, og en ny bestyrelse blev valgt.

Motivering: Marianne Rüsh, datter af BOPA-medlem Børge Pedersen overtog efter Mogens henrik Nielsen formandsposten i "erhvervshæmmede fra krigens tid", senere med navnet "Frihedskampen 1939-1945 og har med sin erfaring og engagement fortsat det store arbejde sammen med sin mand Finn Verner Nielsen, nu med vægt på det sociale. Hun har bidraget væsentlig til at fastholde erindringen om en mørk tid i Danmark.

Allan Huglstad dekorerer Mariannne Rüsz med Niels Ebbesen medaljen.

Motivering: Sammen med sin hustru er Finn Verner Nielsen engageret i arbejdet med at bevare erindringen om "de fem forbandede år". Han er i teten med digitalisering af "Modstandskampen", der har betydet store besparelser, aktiv i Bernadottegårdens modstandsbibliotek, forsker i "Pansergravenes Historie og den, der skaffer fondsmidler og donationer

Allan Huglstad dekorerer Finn Verner Nielsen med Niels Ebbesen medaljen.

Biler til Ukraine

Niels Ebbesens Venner har tidligere støttet projektet "Biler til Ukraine" med en generator.

Februar 2024 deltog formanden som chauffør i en af de mange leveringer af biler til Ukraine. 13 biler blev afleveret i hhv. Lviv og Kiev. Alle udgifter (brændstof, kost, indkvartering, hjemrejse m.v.) afholdes af de enkelte chauffører.

Historik og alt "det gamle"

Erindringer

Mange af de personer, som har modtaget Niels Ebbesen Medaljen, har haft spændende oplevelser, og af og til modtager vi levnedsbeskrivelser og erindringer. Det er vi taknemmelige for, og vi vil tilstræbe at bevare dem for eftertiden. Det skal understreges, at indholdet alene står for forfatterens eget ansvar, og at Niels Ebbesens Venner ikke nødvendigvis deler de holdninger og handlinger, der måtte blive beskrevet.

Niels Ebbesens Mindekors
i Skanderborg: På Mindet i Skanderborg blev der i 1878 opstillet et kors til minde om Niels Ebbesen og de 2000 andre danske, der faldt i 1340 i slaget mod holstenerne på Nonnebjerget ved Skanderborg

Inskriptionen lyder:
Til minde om Niels Ebbesen og hans Fæller.

Fotogalleri

Niels Ebbesens Venners billedarkiv. Billeder fra vore arrangementer arkiveres her.
Ligger du inde med billeder, der har almen interesse for NEV, vil vi være glade for at låne dem til skanning eller modtage en elektronisk kopi. Kender du årstal og/eller begivenhed, så send det venligt med.

Kontakt

Kontakt til Niels Ebbesens Venner!

Vi glæder os til at høre fra dig og samarbejde om at styrke vores fællesskab til gavn for alle. 

Jan Fagerlund, formand.